Hvem er jeg








Mit navn er Charlotte Bisgaard. Jeg er 25 år og bosat i Aalborg. Oprindeligt kommer jeg fra, ja faktisk fra flere forskellige steder, men hovedsageligt er jeg vokset op i Hobro, Tylstrup, Jerslev J og i Hals.

Jeg boede de første 6 år af mit liv i Hobro og det meste af min familie er stadig bosat her. Omkring mit 6. år besluttede min mor at flytte længere mod nord og her har vi været "fanget" siden. Jeg bor nu i Aalborg med min kæreste og synes det er en fantastisk by.

Efter folkeskolen tog jeg 10. klasse, som jeg synes har været et af de mest oplevelsesrige år i mit liv og af den grund kan jeg sige jeg har været rigtig glad for mit valg om at tage det ekstra år i folkeskolen. Herefter tog jeg på gymnasiet i Dronninglund, hvor jeg gik på den matematiske linje -ja det er der vist ikke noget der hedder mere nu. Jeg blev student i år 2006 og valgte herefter at holde et sabbatår. Jeg var simpelthen for skoletræt til at gå igang med noget nyt med det samme. Desuden var jeg i vildrede med hvad jeg ville med mit liv.

I mit sabbatår tog jeg ud at sejle. Jeg blev ansat som stewardesse på DFDS's skib M.S. Dana Sirena (det bliver vist omdøbt til Sirena Seaways et af de nærmeste år). Igen er det et valg jeg er enormt glad for, for præcis det år lærte mig at stå på egne ben og fik mig til at tro mere på mig selv og hvad jeg egentlig kunne. 

I sommeren år 2007 kom jeg ind på Matematik og Statistik på Aalborg Universitet og jeg har ikke en begrundelse for hvorfor jeg valgte lige netop det studie. Jeg ville være dyrlæge, men karakterene var ikke høje nok. Derfor blev jeg enig om at vælge noget jeg synes jeg var god til: Nemlig matematik.

Studiet var på ingen måde hvad jeg havde regnet med, men jeg er gået hen og er blevet rigtig glad for det og jeg synes det er enormt interessant. Jeg har især fundet min glæde for det i det her år, hvor jeg læser sidefag. Mit sidefag er sundhedsteknologi, hvilket jeg synes er dødens pølse -ganske enkelt. Men om halvandet år bliver jeg kandidat og skal ud i den rigtige voksenverden. Det bliver vildt.

Jeg har længe været i kategorien "lettere overvægtig", men besluttede sidste sommer at nu skulle det altså være nok. Jeg fandt siden Madlog på nettet og oprettede med en samme en profil derinde. Det er lige i min stil, hvor er jeg glad for det! Igennem det taber jeg mig stille og roligt uden at "lide" som jeg ville gøre på en almindelig slankekur og samtidig har jeg fået et meget sundere liv. Jeg spiser sundere og hvad der er vigtigt for mig er, at jeg igen er blevet glad for at træne. Jeg er af en eller anden årsag blevet rigtig glad for at løbe, hvilket aldrig før har sagt mig noget. Jeg regner med at deltage i mit første rigtige løb i denne sommer.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...