mandag den 31. januar 2011

Pieces

Vi var i weekenden til indflytterfest ved et vennepar. Min veninde arbejder i en Vero Moda og da nogle af deres neglelakke så dårlige ud kunne de ikke sætte dem ud i butikken, så de måtte tage allesammen med hjem. Ud fra hvad jeg kan se skal de bare rystes og så er de klar til brug igen. Jeg elsker neglelakke og hun sagde jeg måtte tage alle dem jeg ville have -det var virkelig heaven for mig. Jeg valgte disse:


1) The 47th element (den er meget mere sølv end billedet viser) 2) Silver flame 3) Dolche Blue 4) Golden chokolate 5) Morning mist 6) Old rose.

Jeg glæder mig især til at prøve nr. 1, den der er helt sølv. Har set den på en anden blog et sted og har ledt efter den siden. Men åbenbart har de været udsolgt i Aalborg. Jeg har aldrig prøvet Pieces neglelakke, så jeg laver en lille anmeldelse når jeg har prøvet dem alle.

Min ferie er ved at være ovre og jeg skulle have startet i skole igen i morgen, men da de udenlandske studerende ikke er kommet til landet igen har de udsat skolestart til onsdag. Så det er jo en helt fantastisk start på semesteret med en fridag.  Jeg er nu lidt nervøs for hvordan det kommer til at gå med gruppedannelsen, for jeg har hørt de fleste har dannet grupper på forhånd. Det har jeg egentlig også, men jeg er ikke sikker på vi må beholde den gruppe vi har, da de gerne vil have vi blander os i de forskellige studieretninger. Men det går jo nok altsammen, men det bliver nu spændende at se hvilken gruppe jeg ender i.

søndag den 30. januar 2011

Det der håndbold

Ja det skal ikke være en hemmelighed, at jeg overhovedet ikke har fulgt med i denne her VM slutrunde i håndbold overhovedet!..For håndbold interesserer mig bare slet slet ikke..  Men jeg blev da lige nødt til at se finalekampen i dag nu Danmark havde kæmpet sig hele vejen dertil. Og hold da op hvor var det spændende!! 'aaamen gu', hvor jeg synes de gjorde det godt og hvor er det synd de tabte kampen. Men synes det er SÅ flot de har fået sølv og at de spillede så god (og meget tæt) kamp mod et hold som Frankrig.


Noget andet jeg lagde meget mærke til var Prins Joachims skjorte. Ha ha. Han havde taget en hvid skjorte på med et kæmpe Dannebrogsflag bagpå -det er altså god humor.  Jeg ville bare lige lave en hurtig update -smutter tilbage til sofaen nu. Jeg har big time tømmermænd og i dag kan jeg huske hvorfor det er jeg ikke gider drikke. Med det sagt, så var det det værd for det var en rigtig rigtig sjov aften igår. Håber i alle derude har haft en dejlig weekend.

fredag den 28. januar 2011

Boganmeldelse


Så fik jeg læst den næste bog i rækken af L.A. Candy novellerne (ja de er måske lidt letlæselige). Der er ikke ret meget andet at sige til den, som jeg ikke allerede skrev under anmeldelsen af L.A.Candy . Sweet Little Lies er en fortsættelse af Lauren Conrads L.A.Candy, som omhandler de to veninder Jane Roberts  og Scarlett Harp, der lige er flyttet til L.A. og medvirker i realityprogrammet L.A. Candy. Bogen fortsætter en fortællen om pigernes liv -dog mest Jane's og alle de problemer de fik skabt i første novelle bliver ligesom reddet ud heri og pigerne får styr på deres liv. 

Bogen er ligesom L.A.Candy ikke særlig godt skrevet, men alligevel er det ok læsning. Jeg har i hvert fald tænkt mig at læse den sidste i serien også; Sugar and Spice. Selvom bogen ikke er sindsoprivende god er det nu alligevel udemærket underholdning, og kan du lide serien The Hills kan du stensikkert også lide denne/disse novelle/r.



torsdag den 27. januar 2011

Boganmeldelse


Bogen er det første i rækken af tre noveller om den 19 årige Jane Roberts og hendes ven Scarlett Harp. De er lige flyttet sammen til L.A og inden længe bliver de spurgt om de vil deltage i et realityshow kaldet L.A. Candy, hvor de skal være hovedpersonerne sammen med to andre piger. Ja som i nok kan regne ud er bogen meget meget inspireret af Laurens eget liv i serien The Hills, men det gør den altså ikke mindre spændende.

Jeg tror Jane er baseret på Lauren selv det virker i hvert fald meget sådan. Hun er flyttet til L.A. for at komme ud af hendes trykke rammer og fordi hun har fået en praktikplads hos et stort navn indenfor event planlægning og Scarlett følger så med hende for at gå på USC (University of Southern California). De to piger bliver inden længe spottet på en natklub af en producer, der vil bruge dem til hans nye realityserie. Herefter beskriver bogen de forskellige problemer de to piger har (disse inkluderer nogle frække billeder der bliver leaket til pressen, de to piger der kommer i kæmpe skænderi, Janes berømte halv alkoholiker kæreste..) Allesammen nogle man kan nikke genkendene til fra The Hills.

Bogen er okay, men jeg synes ikke den er særlig godt skrevet, men måske er jeg ikke målgruppen? Jeg vil måske skyde på bogen er bedre 14-15 årige piger, men med det sagt har jeg altså allerede købt bog nr. 2 i rækken.. Jeg skal jo lige se hvad det ender med :)











Song of the day

The Highwaymen med sangen Highwayman


Det skal ikke være nogen hemmelig, at jeg er kæmpe Johnny Cash fan og af den grund elsker jeg jo også hans lille sideprojekt han havde med The Highwaymen. Gruppen bestod af Johnny Cash, Waylon Jennings, Willie Nelson og Kris Kristofferson og eksisterede fra 1985 til 1995.


onsdag den 26. januar 2011

Joaquin Phoenix

Igår så jeg (endnu en gang) Walk the line med den herlige Joaquin Phoenix. Jeg har virkelig set den et utal af gange og synes stadig den er lige fantastisk, men det skyldes nok også, at jeg er kæmpe Johnny Cash fan.


Anyways, da jeg så filmen igen igår kom jeg til at tænke på dokumentaren I'm still here. Den er virkelig for sær!! Og så alligevel genial. Ja jeg kan ikke finde ud af hvad jeg synes om den. 

*spoiler alert*

Altså i 2008 annoncerede den kære Joaquin, at han stoppede i filmbranchen og i stedet ville fremme hans rap karriere (?!). Ja der sad jeg og tænkte "øøøøh... what?" for come on han kan jo ikke rappe! Så begyndte der at dukke billeder op hvor han pludselig så sådan her ud:

Og så dukkede han pludselig op i The late show med David Letterman og opførte sig sådan her:




Det hele viste sig dog at være en rolle han spillede til en mockumentary han var igang med at lave sammen med hans svoger Casey Affleck (jep Ben Afflecks bror) kaldet I'm still here. Så han har simpelthen spillet skuespil i offentligheden i et par år og det i sig selv er jo helt genialt! Og det beviser i hvert fald også hvilken fantastisk skuespiller han egentlig er. Mit problem var bare, da jeg så I'm still here, at jeg ikke kan forholde mig til det. Altså jeg ved jo godt at mange af de ting han siger og gør i filmen er noget han spiller ud fra et manuskrift, men det er bare så troværdigt og han er virkelig virkelig crazy deri jeg tror aldrig jeg har set en så langt ude før. Men er det hele bare skuespil? Er han i virkeligheden "normal", eller er han en freak på stoffer... Han var i pressen lige efter filmen udkom og sagde det hele var skuespil og det inkluderede også et nyt interview ved David Letterman, hvor han forklarede det var skuespil.  Men jeg er stadig i tvivl og det irriterer mig i hvert fald gevaldigt, at jeg ikke helt kan regne det ud.

Har i set den? Jeg synes personligt den er et kig værd. Her er traileren:




tirsdag den 25. januar 2011

Fødselsdag part 2

Så fik jeg brugt mine gavekort, byttet skoene og fik købt mig en masse nyt tøj! Yay!..


1. Flot højtaljet nederdel fra Monki

2. Basic trøje fra Vero Moda. Måske den trøje jeg er gladest for. Den går længere ned bagpå end den gør foran.

3. Skjorte fra Monki. Den er jeg dog ikke helt sikker på lige er mig? Synes bare alle andre ser så smarte ud med sådan en skjorte og så en tanktop indenunder :)

4. T-shirt fra Monki.

5. Handsker fra Monki jeg har ønsket mig i noget tid nu.

6. Ring fra Gina Tricot. Har set den på tusinder af modeblogge, så selvom den efterhånden er allemandseje måtte jeg jo også have den.

7. Lauren Conrad "L.A. Candy" og "Sweet little lies". Har næsten læst den første bog. Ikke videre spændende, men den er ok. Det kan være jeg laver en lille anmeldelse når jeg er færdig med den.

8.  Klar neglelak fra Pieces. Jeg ved ikke om den er god (har ikke prøvet den endnu), men den kostede en 10'er og jeg manglede en klar neglelak :)

9.  Igen jeg stod og manglede et par solbriller og de her kostede 30 kr fra Pieces :) Min kæreste synes jeg ligner en gangster med dem -lige det jeg gik efter. Not.

10. Ekstra lang cardigan fra Only. Jeg ledte overalt efter sådan en lang cardigan fordi jeg synes de er så flotte, men denne her var den eneste jeg kunne finde overhovedet.

11. Jeans fra Selected Femme. (Sat ned fra 500 kr til 150 -me like)

12. Igen en t-shirt fra Monki.

Fornemmer man jeg er lidt glad for grå for tiden. Hmm..

Jeg fik så ondt i ryggen af alt det shoppen, at jeg ikke har kunnet bevæge mig siden igår eftermiddags. Så pas lige på det kan være farligt at shoppe for længe åbenbart ;)

mandag den 24. januar 2011

Fødselsdag part 1

Jeg fyldte 25 år igår. Ja den skal jeg lige sluge.. Jeg er altså ved at være gammel. Jeg husker tydeligt i 6. klasse, da vi skulle til at vælge hvad vi kunne tænke os at læse efter folkeskolen (ja det er da i grunden ret tidligt vi skulle bestemme det) og da jeg regner lidt på hvor gammel jeg er, når jeg er færdig med universitetet er jeg jo kommet frem til jeg ville være 26 år ca. og jeg siger jer dengang tænkte jeg virkelig mit liv var ovre, når jeg var færdig med uddannelsen... Suk... Næste år fylder jeg 26 år og er færdig med uddannelsen.. Jeg håber da bestemt ikke mit liv er ovre som jeg tænkte dengang.

Weekenden har budt på en masse masse gæster! Lørdag aften havde jeg størstedelen af min familie heroppe i min lillebitte lejlighed, søndag eftermiddag havde jeg mine venner på besøg og søndag aften kom resten af min familie. Jeg er smadret i dag.. Det bliver vist bare en dag på sofaen (og det må man godt når man har ferie.. Basta!). Men weekenden har jo også budt på en masse dejlige gaver. Her er nogle af dem:


1. Camilla Läckberg "Havfruen". Glæder mig til at læse den! De andre i serien er jo helt fantastiske, så mon ikke også denne her er det.

2. Tørklæde. Jeg kan ikke få nok af de der store tørklæder.. De er bare så dejlig varme.

3. Reebok easytone. Ja dem fik jeg faktisk to par af, så de ene skal byttes i dag. Min søster siger de ikke er beregnet til at løbe i, men jeg synes ny det fungerer fint.

4. En Mads Langer billet! Nok en af de bedste gaver jeg har fået! Ih hvor jeg glæder mig! Nu kan der ikke blive den 14. maj hurtigt nok.

5. Gavekort til Monki og Selected -dem ser jeg frem til at bruge. Håber der stadig er lidt udsalg jeg kan bruge dem på.

6. En fin fin tegning fra min niece. Som jeg da naturligvis er rigtig gad for.

7. Top fra Vero Moda. Farven er nougat og den er faktisk rigtig flot på.

8. Min svigerfar har lige lavet en lille hylde til mig. Den er jeg rigtig glad for synes den er vildt hyggelig. Han har en til jeg får og så skal de pryde mit soveværelse.

9. Jean Paul Gaultier "Madame" eau de toilette 100 ml. Jeg mangler ellers ikke parfumer, men jeg fik denne uden byttemærke på og den dufter da også helt okay.

10. Træningstøj. Ja det hørte egentlig med til Reebok skoene, det var et eller andet tilbud de kørte. Så det sæt har jeg også fået to af.

Ja det var det og så har jeg også fået en del penge og får en gave af min kæreste på torsdag. Er ret nysgerrig for jeg kan virkelig ikke gætte hvad det er han giver mig. I dag skal dagen så gå med at få tingene der skal byttes byttet og få brugt mine gavekort YAY!.. Jeg vender nok tilbage med endnu et indlæg om hvad de bliver brugt på.

lørdag den 22. januar 2011

Superstar

Aaah, igår vågnede jeg op til en dejlig overraskelse på VH1. De kører nogle gange det der Superstar, hvor man så i en time kun hører musik fra den ene kunstner, eller band. Igår var timen dedikeret til Take That! Af en eller anden årsag er jeg kæmpe TT fan og deres musikgenre falder ellers ikke i min smag ellers. Jeg tror det har noget at gøre med, at de var de første jeg rigtig blev fan af da jeg var mindre. I hvert fald var jeg vildt begejstret for deres comeback og var inde at se dem sidst de gav koncert i Danmark (og den var HELT klart nr. 1 på min liste over bedste koncerter!).. Jeg var knapt så begejstret, da Robbie kom tilbage i bandet, men efter at have set dokumentaren "Look back, don't stare" synes jeg det er helt ok. Jeg har billet til at se dem i Parken til sommer og F*** hvor jeg glæder mig! De laver jo de vildeste sceneshows, så selvom man ikke kan lide musikken tror jeg virkelig det vil være en oplevelse i sig selv.

Dagen på min blog er ligeledes dedikeret til TT:


Det her klip er fra deres sidste tour, som de desværre kun var rundt med i England, The Circus Tour. Grunden til de ikke tog Europa med er, at de lidt har den regel , at publikum i England og Europa skal have den samme koncert oplevelse, forstået på den måde, at de ikke vil lave en "light" udgave af ders sceneshow i Europa som man mange andre kunstnere gør. De havde bl.a. en kæmpe elefant med på scenen, der gjorde det var lidt svært at tage med til Europa. Anyways det her klip er et af mine ynglings, hvor de har lavet en parodi af dem selv. I sangen forinden iklæder de sig klovne tøj og makeup og til her synger de små klips af alle deres tidligere hits som "Do what you like" og "Take That & Party", mens de danser deres danse fra dengang dertil. I dansene har de valgt at tilføje lidt "clown effect" for at vise de selv synes de var lidt fjollede dengang :)




Dette klip er fra et tv show, der hedder "An audience with", hvor de her optræder med Relight My Fire. Jeg synes egentlig ikke sangen er særlig god, men hver gang de spiller den har de det vildeste sceneshow og det er ikke en undtagelse her.




Denne her er Rule the World og er taget fra The Beautiful World tour og var den koncert jeg var inde og se med dem. Sangen er min personlige favorit her fra de sene år synes den er SÅ lækker. Den er fra soundtracket til Stardust.

Den sidste sang er min ynglings fra de tidlige år, nemlig Never Forget. Jeg så de optrådte med sangen i fjernsynet, da jeg var 10-11 år og ville sådan ønske det var mig der stod med hænderne i vejret på den måde man gør i omkvædet her. Ønsket blev heldigvis opfyldt, da jeg var inde at se dem. Her er den fra The Ultimate Tour.


De to piger der synger med til sidst er Lulu (der optræder med dem under Relight my fire) og Beverly Knight, der var med som kor på denne tour -og stand in i Lulus del de steder hun ikke var med. Mrs. Barlow er selvfølgelig også med i klippet, da hun var en af hoveddanserne på denne tour.

fredag den 21. januar 2011

Vejedag

Så er det igen fredag og vejedag. Vægten siger i dag:

14.01.11 69,6 kg BMI 24,4

21.01.11 68,7 kg BMI 24,1

Tabt i denne uge: 0,9 kg

Tabt i alt: 6,5 kg







Dagen i dag står på hovedrengøring af lejligheden -ja her er meget beskidt efter sådan en eksamensperiode! Jeg fylder 25 i weekenden og får min familie og nogle venner på besøg over 3 gange. Det kræver altså lidt forberedelse. Min kæreste har heldigvis sagt ja til at lave maden, så har jeg i det mindste ikke det at tænke over. Nu skal jeg så bare kun huske at købe maden til ham.  Jeg har selvfølgelig heller ikke nok bordplads i min lille lejlighed, så dagen kommer også til at gå med at køre efter borde og stole. Jeg tror det bliver en lang hård dag. Skulle helst også lige få klemt lidt træning ind i programmet.


Hav en god weekend derude.

torsdag den 20. januar 2011

The Hills

En af mine ynglingsserier er helt klart MTV serien The Hills, der desværre har kørt sin sidste sæson -ØV. Serien er et spinoff af en anden serie kaldet Laguna Beach. Serien handler om livet på nogle dejlige unge mennesker i LA, hvor hovedpersonerne er Lauren Conrad, Audrina Patridge, Whitney Port, Heidi Montag og senere også Kristin Cavallari, Stephanie Pratt og Lo Bosworth.
Det var de første sæsoner der var de bedste synes jeg. Her fulgte man Lauren Conrad som jeg synes her helt helt helt igennem fantastisk.

Grunden til jeg elsker den her serie er mest pga. pigernes tøj. Lauren og Whitney er begge designere og man har fulgt dem fra de så småt startede ud med at lære om hele mode og tøj verdenen. De voksede begge to enormt meget i rollen og til sidst var jeg nærmest ved at dø over alt hvad de tog på i den serie. Men okay det er selvfølgelig også let at klæde sig så flot, når man har pengene til det.



Heidi Montag valgte desværre at ødelægge sit virkelig kønne ansigt og krop med plastik kirurgi, vurder selv:

Noget helt andet er jeg virkelig ville dø for Laurens hår. Det er virkelig mit ynglingshår :) Her er lidt billeder af de forskellige outfits pigerne har båret gennem serien:






onsdag den 19. januar 2011

Farsbrød med græske kartofler


Her til aften fik vi farsbrød med græske kartofler og det var så godt jeg vil dele det med jer. Jeg har fundet opskriften her hos Janne, men den er vist oprindeligt fra Madlog. Mine mad billeder har det med ikke at få maden til at se så lækkert ud, gad vide hvordan sådan de får billederne til at se så lækre ud i bladene?


Her er opskriften:

Ingredienser:
Kartofler
1 tsk olivenolie
timian

500 g hakket oksekød (vi brugte svin/kalv, da det lige var det vi havde)
1 dl skummetmælk
1 stort fedt hvidløg
60 g løg
10 g hvedemel
1 æg
120 g gulerod
100 g feta
salt peber

Fremgangsmåde:
Kartoflerne skylles og skæres i tynde både. Vendes med olivenolien og drysses med timian. Kommes i ovnen ved 220 grader i 25-30 minutter.

Det hakkede oksekød vendes med mælk, æg og mel, hvorefter krydderier og hvidløg tilsættes. Gulerødderne rives i farsen, og løg snittes os tilsættes. Feta knuses til mindre stykker og tilsættes, det hele blandes sammen. Blandingen kommes i et fad og sættes i ovnen ved 220 grader i 30 minutter.

Hertil lavede jeg selv noget tzatiki og sammen gav det et dejligt måltid på kun 391 kcal.

Ny tatovering

Hvor er det skønt at have ferie og vågne op til (godt nok ALT for tidligt) til at skulle lave absolut ingenting for første gang i meget meget lang tid.. Aaah det bliver godt!

Nå, men jeg går med en lille tanke. Jeg har lovet mig selv, at når jeg når mit mål mht. til vægttabet, så må jeg få mig en ny tatovering. I forvejen har jeg en bag øret og en på mit håndled:


Jeg er stadig rigtig glad for dem begge, men vil godt nok gerne have tegnet sommerfuglene op igen.. De er blevet meget matte i det og den blå farve er svær at se. Jeg fik den lavet i udlandet og et godt råd til andre: Lad være med det!

Nu prøver jeg så at bestemme mig hvad den nye skal være. Jeg er blevet ret vil med denne her jeg fandt på Tatoologist, hvor der generelt bare er rigtig rigtig mange flotte tatoveringer:


Det er tre svaler, svaler symboliserer håb. Skulle jeg beskrive mit liv med ét ord ville det blive håb. Uden håb om en bedre fremtid for mig havde tingene set sort ud mange mange gange! Derudover elsker jeg bare placeringen af svalerne. Den er jeg ret sikker på jeg får lavet engang denne her måske bare med nogle lidt pænere svaler.

Den anden jeg har tænkt på har jeg ikke rigtig et billede af. Det er en tekst jeg har fundet, som er rimelig lang og derfor går jeg stadig og tænker lidt over hvor den vil passe rigtigt ind på min krop. Jeg er indtil videre kommet frem til, at ned af den ene side på mig selv vil blive det flotteste sted og jeg har de sidste dage gået og leget lidt med tanken om det netop bliver der den skal være.  En tekst kan godt være lidt kedelig alene, så jeg har tænkt på at få lavet et eller andet mønster omkring, måske lidt a la det her:


Billedet viser Bam Margera og jeg synes virkelig den er flot denne her tatovering. Bam er kæmpe HIM fan og det er derfor han har deres heartagram tatoveret i midten. Jeg tror mønsteret omkring min tekst skal inspireres lidt heraf. Jeg tænker dog ikke min skal være nær på bred som Bams.

tirsdag den 18. januar 2011

Golden Globes

Golden Globes blev jo vist natten til den 17. januar. Jeg holdte mig ikke vågen, da jeg ligger syg og ingen energi har, men ellers elsker jeg jo awardsshows! Derfor måtte jeg jo også lige lure på forskellige hjemmesider i dag for at se de mange flotte kjoler! Mine ynglings er:


Første billede er  Olivia Wilde med en Marchesa kjole!  Helt klart den flotteste af dem alle, hvor er den bare yndig! Næste billede er af Scarlett Johansson, der bærer en Elie Saab kjole og herefter er Sandra Bullock, der har en sød Jenny Packham kjole på, dog må jeg indrømme jeg ikke kan lide hendes nye pandehår. Sidste billede er Jennifer Lopez, der har en flot Zuhair Murad kjole på!

Og så er der de kjoler jeg ikke forstår nogen har taget på:



Første billede er Tilda Swinton, der har også taget en rigtig grim kjole på. Ja hvis det er en kjole? Nederdel og skjote?... Michelle Williams er ankommet i en blomstret sag, der efter min mening er helt overdrevent grim og Helena Bonham Carter.. wow den er grim! Og så to forskellige farver sko??!  Og de sidste to er endda af hhv. Valentino og Vivienne Westwood.. De plejer ikke lave så grimt tøj.

mandag den 17. januar 2011

Depend

I weekenden tog jeg hjem til min mor for at øve til eksamen. Der er bare så dejlig fred og ro og samtidig er der ikke en masse overspringshandlinger jeg kan lave. Jeg fik dog lavet en enkelt: Fandt en af mine søsters neglelakke og synes den var alt for flot til jeg kunne lade den stå. Det er en bå en fra Depend:


Jeg synes virkelig den har en flot farve, men desværre holder Depend lakke ikke vildt lang tid og allerede 1/2 time efter begyndte den at skalle af. ØV!.. Jeg må ud i den vide verden og se om der er ikke er nogle lidt bedre mærker der har en i samme farve. 

I morgen er det så det sker! Den sidste eksamen is coming up!... 14 dage med 5 eksamener og jeg overlevede.. Sådan næsten da, for lige nu ligger jeg under dynen og er død syg (hvis jeg selv skal sige det - og det skal jeg jo) så det er ret hårdt at tage sig sammen til at læse det sidste. I må alle krydse fingre for mig i morgen tidlig -vil så gerne have ferie uden reeksamener :)

søndag den 16. januar 2011

Kylling og skinketærte

Mmh i dag har jeg fået kyllinge og skinketærte:

Jeg fandt opskrifter her på Louises madblog (billedet er også lånt herfra). Den var bare RIGTIG god, men dog ikke særlig kcal venlig. Enjoy :)

lørdag den 15. januar 2011

Fødselsdag coming up

Jeg har snart fødselsdag.. Ih ha runder de 25 år.. Magter det ikke.. Jeg er jo ved at blive gammel.. 5 år til de 30.. Puh ha!.. Nå men en god ting er der da ved at fylde år og der er, at jeg skal finde en masse nye ønsker.. Og det er jo ganske let her i januar, når man ingen penge har til at købe noget selv... Her er nogle af mine ønsker:

Vejedag

Så blev det ige fredag og dermed vejedag. Resultatet i denne uge er:

07.01.11 70.0 kg BMI 24,5
14.01.11 69,6 kg BMI 24,4

Tabt i denne uge: 0,4 kg

Tabt i alt: 5,6 kg



Jeg har desuden siden sidst tilmeldt mig en "konkurrence" på madlog for at give mig selv et mål at gå efter. Den hedder d. 21. april 2011 har jeg tabt 6 kg. Delmålet er derfor 3 kg d. 21. februar.. Ih og med den sneglefart der er på nu ser det jo ikke ligefrem ud til at lykkes. Men mon ikke der ryger lidt mere om ugen, når jeg får tid til at træne igen. 

mandag den 10. januar 2011

The Olsen Twins

Jeg er for tiden ret skudt i de to søstre Mary-Kate og Ashley -bedre kendt som Olsen Twins. Da jeg var lille så jeg serien "Fuldt Hus" hver eftermiddag og holdte allerede af dem der, som den søde Michelle de spillede. Da de blev teenagere synes jeg de blev... ja ikke grimme.. Men de var for tynde, havde for meget make-up osv. og derfor holdte jeg op med at følge dem. For nogle uger siden faldte jeg så over bloggen Olsenanonymous, hvor jeg kom til at sidde og kigge de mange indlæg igennem; Og hvor ér de dog blevet flotte!.. Som en lille overspringshandling til min eksamenslæsning har jeg nu siddet i nogle timer og kigget billeder af dem:

På det nederste billede til venstre ses de med ham der spillede faren i Fuldt hus, jeg kan ikke huske hvad han hedder, men hvor vækker det dog minder for mig.

Specielt er jeg blevet meget betaget af Ashleys stil:


Mary-Kates er jeg knapt så vild med. Synes ofte hun kommer til at ligne lidt en posedame, men bedøm selv:


I må undskylde de mange grå kanter, men jeg er altså ikke helt skrap til det billedredigering endnu. 
Et nyt skud på stammen er så deres lillesøster Elisabeth, der har en film coming up. Og vidste jeg ikke bedre ville jeg tro det var en af tvillingerne.


Et sidste billede jeg ikke har nogen forklaring til jeg har med i dette indlæg, men bare synes var sødt:


søndag den 9. januar 2011

Konkurrence hos Miss Topping

Janne fra bloggen the Home of Miss Topping har i øjeblikket en lækker konkurrence, som jeg synes i skal tage et kig på. Hun udlodder denne lækre creme: Olive Body Butter fra Bodyshop:

lørdag den 8. januar 2011

Royalist

Jo det må man altså sige jeg er. Kongehuset er simpelthen SÅ hyggeligt (ja det synes jeg faktisk!) og derfor tager jeg mig lige en lille pause fra eksamenslæsningen til at ønske Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary tillykke med deres nyfødte tvillinger.

I morges kl. 10.30 fødte Mary endelig de længe ventede tvillinger og det blev en dreng og en pige. Det bliver spændende hvad de kommer til at hedde.


Billedet er taget fra januar udgaven af det tyske Vouge, hvor Kronprinseparret har stået model til en række billeder -det synes jeg sgu egentlig er ret fedt.

fredag den 7. januar 2011

Veje og eksamensdag

Puh ha det har været stressende for mig ja faktisk lige siden d. 28.  I tirsdags var jeg oppe i Biostatistik og jeg tror det gik ok, men kunne ikke nå den sidste opgave (den var skriftlig), så jeg skal helst have de andre rigtige.

Da den eksamen var overstået var det tid til at panikke over den næste eksamen der skulle foregå i dag: Billedanalyse! Pensum var giga stort og vi havde kun 2,5 dage til at læse op og lave spørgsmål til præsentation! For at kunne nå det måtte mig og tre andre piger simpelthen dele de her spørgsmål mellem os og så vidensdele igår, ellers kunne vi ikke have nået det.  Selv sad jeg oppe til halv et onsdag nat for at få dem færdige til torsdag (og jeg var den der var først færdig)... Igår var det så en kamp at forstå de her spørgsmål og lære dem udenad til idag..

Men det gik jo over alle forventninger og trak for en gangs skyld et spørgmål jeg gerne ville op i. Jeg plejer ellers normalt at forberede mig ekstra godt på de spørgsmål jeg er mest usikre i, for det plejer 100% at være dem jeg kommer op i. Men ikke denne gang -Skønt! Og ja som i nok kan høre bestod jeg.

Oven i eksamen var der jo også veje dag i dag. Det blev ikke til så meget jeg har smidt denne uge: Kun sølle 200 g. Men det er bedre end igenting og taget i betragning af hvor meget jeg spiste nytårsaften og dagen efter og hvor lidt motion jeg har fået i denne uge er det helt ok.



Så nu vægten 70.0 kg og jeg har smidt 5,2 kg... Før jul var jeg jo nede på 68 noget og det glæder jeg mig til at komme igen!

31.12.10 70,2 kg BMI 24,6
07.01.11 70,0 kg BMI 24,5

Tabt i denne uge: 0,2 kg

Tabt i alt: 5,2 kg


Nu står weekenden så på endnu mere eksamenslæsning, for der venter allerede en ny på mandag..

tirsdag den 4. januar 2011

1 down... 4 to go..

Så er den første eksamen overstået.. Puh ha.. Den var skriftlig og jeg ved derfor ikke om jeg er bestået endnu. Håber virkelig jeg består den... Magter simpelthen ikke reeksamener.

Nå anyways ingen gider høre om mine kedelige eksamener. I min søgen efter fødselsdagsgave ønsker faldt jeg lige over denne lækre taske:


Jaaaamen. Hvem der bare lige havde €195 i overskud til en taske.

søndag den 2. januar 2011

Stressende tid

Tiden hjemme ved mig går lige nu med at læse op til en forfærdelig mange eksamener og derfor oplever jeg ikke noget vildt sindsoprivende (medmindre nogen har lyst til at høre om hvordan jeg lige har fundet ud af opsætte en two-factor ANOVA tabel). 

Derfor vil der nok heller ikke komme så mange indlæg her på bloggen i den tid. Jeg vil forsat poste lækre opskrifter hvis vi har fået noget jeg bliver nødt til at berige andre med og også fortsat skrive på vejedage osv., men derudover bliver det nok lidt begrænset hvad jeg har at blogge om.

lørdag den 1. januar 2011

Nytårsaften

Godaften, håber i alle kom godt ind i det nye år?! :)

Det bliver et ganske kort indlæg fra mig i dag -jeg er dødtræt! Jeg var som jeg nævnte igår oppe ved min mor igår aftes og det var rigtig hyggeligt at holde nytår med hende igen. Som bonus kunne jeg komme op og læse i dag og det er så hvad jeg har gjort siden 8.30 i morges.. Nu kan min hjerne altså ikke helt orker mere. 

Men jeg tog billeder af den enormt lækre mad vi fik igår:

Forretten bestod af jomfruhummerhaler og kammuslinger med dilddressing 6 stegt torsk og torskebukser (tror jeg det hed) med stegte bacontern og sennepsdressing.

Til hovedret fik vi oksemørbrad med kartoffel med persille og rodfrugtechips. Dertil var foie gras (som jeg dog ikke kunne klemme ned) og cherry sauce.





 Til dessert fik vi en virkelig lækker kage; grædende, eller blødende chokoladekage eller sådan noget hed det. Dertil var hjemmelavet merci is.. MUMS!

Til sidst lige et lille billede af alt fyrværkeriet:


Nej der var intet!! Intet overhovedet.. Det var lidt deprimerende... 

Nå jeg skal tilbage til læsning...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...