onsdag den 7. december 2011

Google Friend Connect

Det lyder til Google Friend Connect bliver smidt på pension, eller det lyder ikke bare til det, sådan er det. Fra marts 2012 findes det ikke mere og derfor går der ikke lang tid før bloggen desværre ikke understøtter det mere, så til jer der følger bloggen via Google Friend Connect vil jeg anbefale, at vi følger den via. Bloglovin' i stedet. Bloglovin er super godt til at holde styr på de blogs man følger og viser altid de nyeste indlæg fra dem man følger. Til dem der ikke hopper på bloglovin vil jeg forsøge at oprette en facebook side som så mange andre har. Jeg giver besked når den engang er oprettet :)

White'n'Purple

 Jeg har købt to nye ringe til 60 kr stykket sådan!... De er så bare for store det er jo typisk. De må bare sidde på en anden finger så. I hvert fald den hvide, for jeg kan ikke helt finde ud af om jeg kan lide den lilla. Altså det er en rigtig flot sten der er i, men den sidder et stykke oppe fra fingeren, som det ses på billedet nedenunder. Det kan jeg ikke helt finde ud af om jeg bare synes ser underligt ud.


Jeg var i biografen i går med min kæreste og se Immortals og den var faktisk overraskende god synes jeg. Dog synes jeg der var ekstremt meget blod og riiiigtig mange der blev slået ihjel! Hvis man ikke tænker videre over historien synes jeg den var super god faktisk. Den eneste grund til jeg ikke er helt pjattet med den er historien deri og de græske guder spiller jo en større rolle heri. Den græske mytologi er klart min ynglings mytologi og derfor synes jeg nok også selve historien var lidt træls. Uden at afsløre for meget kan jeg sige at jeg synes de er tegnet ekstremt svage der i. Men bonus er, at Kellan Lutz (Emmet fra Twilight) spiller Poseidon deri. Ikke noget grimt syn! :)


tirsdag den 6. december 2011

Insomnia // Nytårskjole

Jeg døjer virkelig med søvnløshed i de her dage. Ja faktisk har jeg den sidste uge kun sovet ordenligt en enkelt nat. Det er jo til at blive vanvittig af! Jeg ringer seriøst snart til min læge og tvinger ham til at give mig nogle sovepiller. Jamen altså min hjerne kan jo slet ikke tænke når jeg er så træt... Det er altså et problem! 

Nå med jeg har været ved at kigge lidt efter en kjole til nytårsaften og egentlig ville jeg gerne have et eller andet palliethelvede på, men så faldt jeg over denne her på Nelly.com igår


og den synes jeg egentlig er mega pæn. Problemet er bare, at jeg aldrig går i brun, men så er det godt den også findes i blå:

 Jeg synes bare den ser kortere ud end den brune?? Jeg forestiller mig at jeg tager nogle helt sorte strømpebukser indenunder. Så gør det ikke så mege den er kort og jeg tror det vil være rigtig godt til den blå her. Det bedste er jo så at den her kjole kun koster 149 kr!!! Så nu er der i hvert fald råd til et par lækre sko dertil også :)

søndag den 4. december 2011

Face among the stars // Echoes of December


Dúné giver hver søndag i advent deres fans en lille gave. Nemlig en live session med de 4 sange de udgav på en EP den 1. december. EP'en, kaldet "Echoes of December" indeholder som sagt 4 sange og en intro og outtro og lapper over hinanden som var de én sang. Det er 4 meget stille numre i forhold til hvad man normalt hører fra Dúné, men de passer perfekt ind i decemberstemningen. Dagens sang fra dem var min favorit fra EP'en, nemlig "Face among the stars". Jeg bliver helt opslugt af teksten hver eneste gagn jeg hører den.

Weekend Weekend


Den her weekend har stort set bare stået på afslapning. Det har været en lorte uge for mig.. Eller det har det nok i virkeligheden ikke været, kun psykisk.. Anyways så var det hårdt tiltrængt at jeg gav mig selv lidt ro, så jeg har nydt hvert sekund af den her weekend. Jeg har jo sammen med min kæreste haft det helt store Harry Potter maraton, så vi fik set de sidste film i rækken i fredags. Igår var jeg til julefrokost med en flok venner jeg har tilbage fra folkeskolen. Vi bor efterhånden rundt omkring i landet, så det er virkelig hyggeligt at vi alle kan samles den ene dag om året og bare hygge igennem! 

Jeg er ikke rigtig kommet i julestemning endnu, men det kommer nok. Alligevel synes jeg det var på tide at pynte op til jul, så jeg begav mig ned i kælderen for at hente kassen med julepynt i dag og er lige blevet færdig. Jeg har ikke sat særlig meget op i år og det er af den ene grund, at min kat hader nisser... Jeg tror hun er nåsår. Hun æder hver og en hun kan få fat på. Jeg tror jeg vil have noget nyt julepynt næste år. Det meste af det jeg har er efterhånden rigtig grimt. Det meste er noget jeg har fra da jeg boede hjemme. 



Nu tror jeg at jeg vil placere mig i sofaen og ikke rejse mig igen før jeg skal i seng i aften. Håber i har haft en god weekend :)




lørdag den 3. december 2011

B.E.A.U.T.I.F.U.L

 Gårsdagens V.S show fik mig jo lige til at Google på nogle af de fine engle, der har prydet catwalken for VS de foregående år og dem vil jeg lige dele med her. Der har virkelig været mange smukke i tidens løb! De to ovenstående med Elle McPhearson (er det ikke hende?) er jeg især vild med. Jeg tror der kan laves mange collager kun med de smukke vinger hun har båret i tidens løb. Men de flotteste par vinger synges jeg tilhører Adriana Lima! De er vist på nederste collage.

Det er de sorte til højre jeg synes har været de flotteste vinger til dato. I får det lige i stort også, så man rigtig kan se dem. 

fredag den 2. december 2011

Be an angel


Victoria's Secret Fashion Show 2011!! 

Er jeg den eneste der bare absolut elsker Victoria's Secret modeshows? Åh de outfits der! Hvis jeg var model var det klart det jeg ville gå efter. Altså at blive en VS engel og få et par vinger..  iih!
Nå, men kan i ikke se videoen ovenover kan i se den på youtube her, men jeg advarer jer: Den tager 45 min og i bliver helt opslugt af det... Af videoen har jeg også lært, at bliver man model kan man blive kærester med Adam Levine og Orlando Bloom... Hvem vil med i fitness? :) 

torsdag den 1. december 2011

Klovn

Endelig havde jeg fået fingrene i en af de der små ringe, der skal sidde på det yderste led af fingeren. Jeg har haft den på i godt 2 timer og da jeg så ser på min hånd for 5 min er ringen væk... Jeg har ledt overalt i min lejlighed og den er pist væk. Ih det simpelthen så typisk mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...