lørdag den 1. oktober 2011

The William Blakes

Jeg har lige fundet et nyt band! Eller dvs. de har jo rent faktisk eksisteret i lang tid og jeg har faktisk også kendt til dem i lang tid, men har ikke taget mig sammen til at høre noget af deres musik før nu -og det er jo en stor fejl!



Bandet hedder The William Blakes og i kender sikkert én af de 4 personer, der er i bandet, nemlig Kristian Leth. Kristian er nemlig også studie- og radiovært (Liga, Missionærerne, Agenda ) og skuespiller (Midsommer, Små ulykker og Min søsters børn i Ægypten). Som i sikkert kan regne ud er bandet dansk og de udgiver deres musik på deres eget pladeselskab kaldet Speed of Sound. Bandets navn er en hyldest til William Blake (en engelsk poet og kunstner). Bandet er drevet af holdninger og teksterne har temaer om både religion, politik osv. -hvilket primært er hvad der fanger mig.

Bandet startede ud med at være tre personer; Kristian Leth, Frederik og Fridolin Nordsø, men har siden første album fået endnu et medlem, nemlig Bo Rande, der bl.a. har været en af drivkrafterne bag bandet Blue Foundation og har indspillet plader med Mew og Efterklang. Frederik og Fridolin er heller ikke helt ukendte navne, da de har produceret for mange indie og r'n'b navne både i DK og udlandet.
Gruppens første skridt blev at oprette en MySpace profil under fiktive navne, da Kristian lavede Liga på det tidspunkt. Det var vigtigt for dem, at folk skulle bedømme dem på musikken og ikke på et kendt ansigt. Hver gang de havde et nyt nummer klar gik de, som pladeselskab, til promotionselskabet A:larm og præsenterede det som et nyt band de havde signet. A:larm vendte tilbage, at de gerne ville distribuere de forskellige bands og det var først her de fortalte, at de allesammen var det samme band -nemlig deres eget. A:larm og Soundvenue kørte det videre og undlod at fortælle P3, at det ikke var det samme band.

Bandets debutplade Wayne Coyne udkom i 2008 og blev indspillet på meget kort tid, nemlig seks dage. Kristian skrev teksterne, men resten af pladen var et samarbejde bandet i mellem. Under indspilningerne måtte de tre bandmedlemmer ikke sige nej til hinandens ideer. Det var den eneste regel der var, så undervejs tilføjede de tre medlemmer forskellige instrumentalsport, melodier osv. og miksede pladen uden hinandens accept. Da cden udkommer gemmer de sig stadig bag pseudonymer og i deres første musikvideo bag masker. Fra cden udgav de singlerne Secrets of the State og Science is a religion.


Siden har de udgivet:
I 2009 udgav bandet Dear Unknow Friend og i 2010 The Way of the Warrior, hvor singlen Caves and Light var ugens uundgåelige på p3. I 2011 udgav de deres fjerde album Music Wants to be Free.


Jeg synes bandets forhistorie er lidt sjov og anderledes og har derfor delt den med jer. Jeg kender ikke så meget til de andre i bandet, men har fuldt Kristian Leth i mange år netop pga. hans holdninger. Ikke at jeg altid er enig med dem, faktisk mener jeg ofte det modsatte af ham, men jeg synes simpelthen det er fantastisk, at han bare altid har en holdning. Der burde være flere mennesker som ham. Jeg har udvalgt tre sange nedenunder, som er de tre der fik mig til at se/høre nærmere på bandet. Jeg har netop bestilt deres cder og forventer meget af dem :)

Enjoy og ha en god weekend.

Edit: Samme dag jeg skrev det her indlæg gik bandet faktisk hen og vandt Kronprinseparrets Stjernedrys pris og 50.000 ved Kronprinseparrets Priser-showet. Efter det har bandet nu udgivet et (digitalt) opsamlingsalbum med titlen "Royal Collection", der er en lytter værd!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...