fredag den 23. september 2011

Update

Jamen det virkede jo ganske udemærket det indlæg fra mobilen. Der kommer sikkert flere oplæg den vej fra for eftertiden. Som jeg skrev i sidste indlæg har jeg haft nok at se til på det sidste. Jeg begyndte i starten af måneden på studiet igen og det betød, at jeg skulle i gang med specialeskrivningen. Og jeg må indrømme jeg synes det er hårdt at vænne sig til at sidde foran en computer og skrive hele dagen. Heldigvis er vi bare i opstartsfasen, så vi sidder mest hjemme og skriver for tiden. Det er virkelig rart! Derudover har jeg jo jobs at holde styr på og prøver stadig at få motioneret en del. Det tager jo alt sammen tid! Heldigvis har jeg en aften i aften, hvor jeg bare skal slappe af på sofaen. Det bliver godt!! :)

Jeg har endelig fundet mig en vinterjakke! Jeg havde jo kigget på denne her fra Minimum, men jeg synes den var temmelig dyr. Jeg har prøvet den et par gange siden og pludselig kom en tandlægeregning i vejen og så var beslutningen ligesom taget -det skulle ikke være den. Til gengæld har jeg en voldsom sød kæreste der gad give mig en ny vinterjakke, hvis jeg kunne finde den til forholdsvis billige penge. En veninde tippede om en masse jakker på bubbleroom.dk og nu er denne her fine lilla sag på vej til mig:




 Jeg håber den er ligeså fin som på billedet og at den sidder ordenligt på mig. Til 507 kr måtte jeg simpelthen slå til. :)

2 kommentarer:

  1. Hvor er den bare fin(:

    Du er velkommen til at kigge forbi min blog og forbi min give away, hvor man kan vinde noget sminke(:

    www.dyreglad-pige.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Jeg er dybt misundelig! Hold kæft den er lækker! Jeg er desværre ikke modig nok til at bevæge mig ud i farvede jakker og sådan, simpelthen fordi jeg er håbløs til at sætte tøj sammen, men den er simpelthen for fin dén der!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...