lørdag den 9. juli 2011

Carpark North -igen

Jo den er god nok. Endnu et indlæg om Carpark North. Jeg er stadig vildt forelsket i deres musik efter deres koncert på Havnen i Aalborg. Jeg bestilte med det samme alle deres cder og de er så småt ved at dumpe ind af døren fra Cdon.com. Den seneste kom igår var Best Days, der jo er deres opsamlingsalbum. Og den har kørt på repeat siden. Synes virkelig deres musik er unikt. 

Når jeg falder for noget musik graver jeg mig som regel også ned i bandets historie. Historien gør musikken en tand bedre! Jeg har derfor også gennemgået historien bag Carpark North, selvom jeg kendte det meste i det her tilfælde. Men jeg tænkte som noget nyt på bloggen, at jeg vil dele det med jer. Så her er historien om Carpark North.

Carpark North
Carpark North blev dannet i Århus i 1999 af Lau Højen, Søren Balsner og Morten Thorhauge. Udgangspunktet for bandet var, at skabe musik, der rummede de tre fyres inspirationskilder og hermed blev genren Electro Rock for første gang præsenteret i Danmark. Deres første koncert blev spillet i Sørens hjemby, Skive, og herefter stillede bandet op i DM i Rock i år 2000, hvor de får en 2. plads. Herefter fik folk øjnene op for de 3 fyre og de blev tilbudt at spille en masse koncerter rundt i landet. Sent i år 2000 indspillede Carpark North deres første EP "Carstereo". P3 ligger også mærke til bandet og sætter bandet til afstemning i Demodysten. I 2001 blev de udråbt som vinder. At vinde den konkurrence betød, at bandet fik studietid og endnu vigtigere, at de fik en direkte billet til Danmarks Radio. Carpark North indspiller sangen "There's a place" som bliver Ugens Uundgåelige på P3. Folk begyndte at efterspørge bandets musik i diverse butikker og Carstereo ender med at blive den bedst sælgende demo i dansk histore med godt og vel 3000 solgte kopier.

 I juli 2002 bliver Carpark North signet af pladeselskabet Medley Records og deres debut cd "Carpark North" udkommer i februar 2003. Debut cden blev også brugt som soundtrack til den danske film "Midsommer"og deres første single "Transparent and Glasslike" bliver et kæmpe hit. Efter fire års hårdt arbejde var Carpark North i 2003 endelig et kendt navn i dansk musik.
I 2005 udkom bandets andet album "All things to all people" og deres første single derfra blev "Human". Der blev lagt meget arbejde i videoen til denne single og den endte med at vinde flere priser. Andensinglen "Best day" fra albummet endte med at blive den tredie mest spillede sang i radioen samme år.

Sent 2006 byggede bandet deres eget studie kaldet "Yderlandet" og skiftede samtidig til pladeselskabet Copenhagen Records. I deres nye studie påbegyndte de indspilningerne til deres tredie album "Grateful", der udkom i 2008. Herfra udgav de singlerne "Shall we be gratefull" og "Save me from myself".  Albummet blev en endnu større succes end deres debut album. I 2009 blev bandet kontaktet af det svenske pladeselskab Mr. Radar, der ønskede at signe bandet til Sony Musik worldwide! Bandet begyndte internationale toure og geninspillede nogle af de gamle sange til det internationale album "Lost".

Bandet 30 seconds to Mars kontaktede hurtigt Carpark North og i 2010 endte de to bands på en turne sammen. 30 seconds to Mars Carpark North afslørede samtidig at have hørt Carpark North musik gennem Napster siden 2003. I flere af deres shows kom frontmanden fra  30 seconds to Mars Jared Leto på scenen med Carpark North. Ovenpå det anbefalede 30 seconds to Mars i år 2011 bandet til alle deres fans både gennem deres nyhedsbrev og Twitter.

I 2010 udgav Carpark North deres opsamlingscd "Best Days" og arbejder nu på nyt materiale.

Nedenfor er mine to ynglingssange med bandet. Leave my place og Transparent and Glasslike.

 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...