torsdag den 25. august 2011

Mads Langer koncert på Nordkraft


Mads Langer spiller på Skråen i Nordkraft den 19. november! Yiipee! Helle for at stå forrest!!! Mads Langer giver de mest intense koncerter i kan forestille jer. Jeg kan kun anbefale at løbe en billet.

I den anledning har jeg lavet en lille biografi om ham og giver jer min top 5 over de bedste Mads Langer sange til dato. 

Mads Langer er født i 1984 og er fra Skive (ligesom mine andre ynglingsdrenge fra Dúné). Han begyndte til klaver som 3 årig og som 15 årig bestemte han sig for, at han en dag ville flytte til New York for at blive rock stjerne. Få år efter foreslog en talentspejder Mads, at han flyttede til København for at satse på sit musik. Som 20 årig flyttede han til København og udgav hans første single "Poem with no ryhme" og den blev et hit med det samme. Mads' debut cd udkom i 2006 og blev kaldt Attention please. Meget opmærksomhed gav den ham ikke og den solgte desværre ikke særlig meget.

Som 22 årig rejste Mads til New York for at udleve sine drømme. Folk fortalte ham igen hvor stort et talent han var og hvor stor succes han ville få, men han endte med at blive træt af alle folks visioner for ham og han rejste tilbage til Skive. Han har senere forklaret, at han blev nødt til at finde sig selv igen og sin egen musikstil i stedet for at skrive og synge som andre ville have det. Derfor købte han en gammel bil og tog på tour. På denne tour fandt han hvad han søgte og indenfor et år havde han skabt sig en solid fanskare.

I 2009 udgav Mads Langer sit andet album kaldet Mads Langer. Normalt står Mads Langer selv for alt sangskrivningen, men førstesinglen fra cden, Fact-Fiction, er skrevet sammen med den norske sangskriver Boots Ottestad. Allerede i 2008 blev en akustisk version af denne et myspace hit, med omkring 60.000 plays og et live klip på youtupe har fået mere end 1 mio. visninger. Udover Boots Ottestad har bl.a. den danske sanger Tim Christensen også hjulpet med sangskrivningen på denne cd og synger desuden kor og spiller guitar og bas på et par numre på cden.


Mads blev herefter spurgt af en dansk radiostation om han ville indspille et covernummer, som efterfølgende skulle være deres temasang til et program kaldet "Best of the 90s". Mads Langer har altid skrevet hans musik selv, men som han selv har forklaret var der ingen der gad lytte til det og derfor måtte han prøve noget andet for at få opmærksomhed omkring sin musik. Det fik han ved at lave en coverversion af nummeret "You're not alone", sangen røg nemlig til tops på hitlister over hele Europa. Et års tid efter blev hans sang "The river has run wild" valgt til at være med i den amerikanske tv-serie Vampire Diaries. 

I 2011 udgav han sit første internationale album kaldet Behold. Både første og anden singlen, Microscope og Riding Elevators har været en stor succes, ikke mindst herhjemme, men også i London, hvor Mads er bosat nu og i Spanien og Italien, hvor Mads har opbygget en solid fanskare. Med denne cd er Mads startet på en frisk. Han har for første gang fanget den intense følelse der er ved hans live optrædener og lavet dem til en cd og for første gang er det ham selv der har alle visionerne.

5 x Mads (+ 1 feat. Dúné) 


1) Mads Langers version af "You're not alone".  Han fortalte til hans koncert i Aalborg sidste efterår, at dem der oprindelig har lavet sangen hørte ham spille den for et års tid siden og var så vild med hans version, at de gav ham rettighederne til den. Så nu er det hans sang. Sangen er indspillet i USA og Dúné er med i et par sekunder videoen.



2) Fact-fiction, første singlen fra hans andet album Mads Langer, men er også at finde i en ny version på Behold:





3) Microscope, første singlen fra Behold



4) Riding elevators, anden singlen fra Behold. Dúné drengene har igen en lille rolle i videoen.



5) Last Flower er min ynglings Mads Langer sang. Sangen er lavet i to versioner og begge er fantastiske.  Sangen er skrevet til en veninde/fan, der var narkoman og desværre mistede sit liv til en overdosis. Første version, der var at finde på anden cden Mads Langer, "misforstod" mange og troede det var en kærlighedssang. Derfor tog han den med igen på sit nye album, Behold, med ganske få sætninger ændret og pludselig har sangen den rigtige mening. Den er så smuk. 





Ekstra) Mads + Dúné fra Dr2 Backstage. Mads synger Dry Lips  Mattias (Dúné) synger Mads' første single Poem with no ryhme. Sangen Poem with no ryhme er skrevet om Mads' ekskæreste som han 
sviner til på scenen hver eneste gang han spiller sangen og publikum elsker det.






Der knytter sig en sjov historie til Dry Lips. De fleste ved det ikke, men Mads Langer er co-writer på Dry Lips sammen med Mattias Kolstrup (Dúné). Som før nævnt er Dúné og Mads Langer alle fra Skive, men de kendte ikke hinanden. Det gjorde deres mødre til gengæld. Så en dag efter Mads var flyttet til København ringede hans mor og sagde, at hun kendte de her børn, der altså også ville være rockstars og om ikke Mads kunne komme og prøve at hjælpe dem med at skrive et par sange. Mads tog til Skive og sammen med Mattias skrev de sangen Dry Lips. De aftalte herefter at den der først blev rockstjerne måtte  udgive sangen. Mads synger dog stadig sangen til hans koncerter, men han version er meget anderledes end Dúnés. På en god måde dog :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...