onsdag den 9. februar 2011

Anmeldelse

Camilla Läckberg: Havfruen

Havfruen er nr. 6 i rækken af Camilla Läckbergs spændende krimier og jeg vil vove at påstå det er den bedste hidtil. Alle de andre 5 bøger har også fanget mig i stor stil, men der var bare et eller andet ved den her, der gjorde den var lige en tand bedre end alle de andre.
Som i alle de andre bøger er det umuligt at gætte hvem morderen er og det er egentlig det jeg holder af ved Camillas bøger for det er virkelig umuligt at gætte det før de sidste par sider hvor det bliver afsløret. 

Denne bog handler igen om parret Erika og Patrick. Erika er forfatter og Patrik er betjent på den lokale politistation i Tanumshede. Vi møder også mange af de andre personer vi kender fra de tidligere bøger, bl.a. Erikas søster Anna og hendes kæreste Dan. En anden af hovedpersonen i denne bog er Christian, som vi oven i købet allerede stiftede bekendtskab med i sidste bog Tyskerungen, hvor man fulgte hans bogprojekt til Havfruen.

I denne bog modtager Christian og hans venner trusselsbreve og en dag bliver en af dem drabt. Det er opklaringen på dette vi følger i denne bog. Bogen er virkelig velskrevet og den ender på en helt forfærdelig måde, der gør jeg nu sidder og slår mig selv i hovedet over den næste bog Fyrvogteren endnu ikke er udkommet på dansk.  Jeg vil klart anbefale bogen og strække den så langt som at sige det er en af de bedste bøger jeg har læst.



(5 ud af 5)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...