lørdag den 12. februar 2011

X-Factor

Mine indlæg handler godt nok om alt og ingenting i de her dage og i dag bliver ikke nogen undtagelse. Jeg så X-Factor igår! Jeg har ikke fulgt med i det denne omgang, men igår havde jeg lige tiden til det. Der blev jeg godt nok overrasket, for jeg synes faktisk de alle var gode på hver sin måde. Den eneste jeg ikke helt kan finde ud af om jeg kan lide er hende Sarah. Hende har jeg et lidt ambivalent forhold til og måske er det fordi jeg kun har set hende synge igår, måske er der nogle sange der passer bedre til hende? Jeg ved det ikke.  

Jeg synes altid jeg kan vælge en favorit ret hurtigt. Sidste år blev jeg f.eks. meget hurtigt solgt til Daniel, der kom til audition sammen med sin far, jamen han var bare så rar. Året før det var det Lucas for han havde bare den fedeste måde at synge på jeg længe havde hørt. Men i år synes jeg ikke lige jeg kunne  vælge en og i virkeligheden er det nok bare fordi ingen af dem liiiige helt er mig, men gode synes jeg nu stadig de er, hver og en. Igår stod Ercan og Deevibez i farezonen og det endte med at blive Deevibez der røg, hvilket jeg synes var en skam for de havde virkelig noget enestående synes jeg, men omvendt var Ercan bare en bedre sanger. Ja godt det ikke er mig der er dommer deri for jeg kunne overhovedet ikke vælge. Hvis jeg skulle vælge min yndling fra igår bliver det tvillingerne Rikke og Trine og det er udelukkende pga. sangvalget -jeg elsker bare den sang:


 Apropos dommere hvad skete der så for Blackman igår? Selv han elskede allesammen, der kom ikke ét ondt ord ud af hans mund. Jeg savner den gamle Blackman! Selv Lise Rønne elskede han! Den kvindlige dommer Pernille Rosendahl eeeelsker jeg! Hun erstattede for nogle sæsoner siden Lina Rafn, hvilket jeg bare synes er i orden! Jeg synes det var direkte forkert, at sætte en som Lina til at vurdere om andre kan synge, når hun i bund og grund ikke selv kunne synge, da hun startede op. Pernille Rosendahl derimod synes jeg bare har alt hvad der kræves af en dommer. Hun kan selv synge, hun ved rigtig rigtig meget om musik og forskellige bands og hun tør sige sin mening. Hun er for cool! Igår havde hun en meget underlig kjole på og jeg startede egentlig med at hade den, men da showet var færdig ville jeg ønske jeg havde den. Den var ret unik og havde en masse guld duer, kakerlakker og edderkopper på sig, som jeg sagde meget underligt.


Jeg kunne desværre ikke finde bedre billede, hvor hele kjolen var, men her kan i fornemme alle dyrene. Den er altså lidt sjov.

Som en lille overraskelse var sidste års vinder Thomas Ring inde og spille sin nye single Break the silence mener jeg den hed. Den var super god og jeg venter stadig spændt på albummet udkommer. Han adskiller sig lidt fra de andre vindere ved rent faktisk selv at have skrevet alle teksterne til denne her cd og så er det jo efterhånden et helt år siden  han vandt. Jeg tror det er en god ting han lige har fået det der "x-factor Thomas" skubbet lidt væk og i stedet bare er Thomas Ring. Hans optræden er her, bedøm selv:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...