tirsdag den 14. december 2010

What to do...

Jeg har en lille kat herhjemme. De fleste vil nok sige jeg holder lidt for meget af den (muligvis på grænsen til det unormale) og det har de nok ret i. Jeg har af en eller anden årsag altid haft meget lettere til at holde af dyr end af mennesker. For mig kommer det ret naturligt, da jeg ganske enkelt synes de er mere pålidelige end mennesker er. Man kan altid stole på dem.

I mit hjem har vi altid haft hunde og katte og da jeg så flyttede hjemmefra var det også klart jeg skulle have en kat. Jeg hentede hende hos min søsters venindes mor et sted langt pokker i vold og hun blev min lille baby fra dag 1. I sommers kom hun galt afsted med sin fod og ja galt afsted er nok et mildt ord, for jeg endte med en dyrlæge regning på 4000 kr før foden blev fikset sammen igen. Allerede her ville de fleste nok vælge at have aflivet hende, men hun betyder for meget for  mig til jeg kunne gøre det og jeg har ikke et sekund fortrudt de penge blev brugt på det. 


Nu vil skæbnen imidlertid det, at mig og Hr. Kæreste endelig har fået en rigtig rigtig dejlig lejlighed midt i Aalborg hos et Boligselskab der ikke tillader hunde og katte (og slanger). Vi har nu betalt dyre domme for at få en vaskemaskine sat til og pludselig står der en mand fra boligselskabet og vil se om den er sluttet rigtigt til. Helt uanmeldt. Han opdager naturligvis katten, som Hr. Kæreste skynder sig at fortælle blot er en vi passer for min mor. Manden kvitterer med svaret, at det skal vi have tilladelse til og han burde give os en skriftlig advarelse. Han vælger ikke at give os den, men noterer hvor lang tid vi må have den (14 dage) og fortæller os at "nogle gange tjekker vi op på det". Og nu kommer så det store WHAT TO DO!!!... 

Jeg brugte hele min dag igår på at græde som et lille barn. Det resulterede i mine øjne i dag var så hævede jeg stort set ikke kunne se ud af dem (og nej jeg overdriver ikke denne gang), så jeg har prøvet at holde gråden tilbage i dag.  Efter jeg har fået det lidt på afstand er mine tanker nu: Vi kan have katten i 14 dage fra nu af, herefter er planen så den kommer hjem til enten min mor og søster i en måneds tid... I den måned håber jeg inderligt på manden kommer og tjekker op på det og ser vi ingen kat har. Hvis han gør det tør jeg godt tage hende hjem igen. Gør han ikke ved jeg ikke om jeg tør. Vi bliver trods alt smidt ud af lejligheden hvis han opdager det. 
Det er den sidste del af tanken, der får mig til at gå i panik. Tanken om jeg måske aldrig får hende hjem igen.. Jamen for fa'n... Hun er min baby.. Jeg kan slet ikke leve med hun skal bo langt væk hos min mor i flere år til jeg er færdig uddannet og engang får et hus! 

Puh ha.. Jeg skulle lige have luftet tankerne her.. Jeg er stadig i stor vildrede om hvad jeg skal gøre, men jeg har i det mindste 14 dage til at bestemme mig endnu.

2 kommentarer:

  1. Åhh sikke et dilemma. Man kan håbe at ham manden kommer forbi inden for en måned. Men hvis han ikke gør og hellere ikke gør det inden for et 1/2 år, tror du så ikke I er safe?

    SvarSlet
  2. Jo jeg tror det, men det er også bare lidt farligt at satse. Vi blir jo trods alt smidt ud af lejligheden hvis han pludselig kommer :( Det er en lidt svær beslutning at tage.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...